Røntgenundersøgelse giver en viden om organers størrelse og placering i forhold til hinanden d.v.s en illustration af organernes omrids.

Scanningsundersøgelsen giver ikke det store overblik over organernes størrelse og placering, men en masse detaljer om organernes struktur og indhold, som ikke kan fås ved røntgenoptagelserne.

Røntgen og scanning er derfor 2 undersøgelsesformer, der supplerer hinanden meget elegant.
Ved undersøgelse af kroppens bevægeapparat viser røntgenbillederne knogle- og ledforandringer med stor tydelighed, mens scanningen afslører forandringer i seneapparatet.
Et specielt område indenfor scanningsdiagnostikken er hjertescanningen.

Den giver mulighed for, ikke bare at se hjertets størrelse og form, men også hvordan hjertet arbejder. Man kan se hjertets hulrum, klappernes arbejde og om de lukker tæt, man kan se hjertevæggens tykkelse og beregne, hvordan hjertet tømmer sig. Ligeledes kan man med stor nøjagtighed fastslå, om der er medfødte misdannelser i hjertet. Ved en Doplerteknik kan man følge blodstrømmens hastighed i hjertet og i karrene.

Ved disse undersøgelser kan vi meget nøjagtigt fastslå ikke bare, hvad problemet er, men også hvordan behandlingen virker.