Vaccination af hund

Hvalpevaccination

Hvalpe får antistoffer fra deres mor gennem modermælken. På et tidspunkt vil disse antistoffer dog nedbrydes, og det er i denne periode, at hvalpevaccinationsprogrammet opstartes, så der kan dannes nye antistoffer i kroppen. I hvalpevaccinationsprogrammet gives kernevaccinerne og eventuelle tilvalgsvacciner, når hvalpen er 8, 12 og 16 uger gammel.

Teenagevaccination

Når hunden er 6-8 måneder, skal den igen have kernevaccinerne – den såkaldte ‘booster’. Denne vaccine gives samtidig med, at der laves et teenagetjek af hunden. Herefter overgår hunden til det voksne vaccinationsprogram.​

Vaccination af voksne hunde

Den voksne hund indkaldes til sundhedsundersøgelse én gang årligt. I denne forbindelse opdaterer vi hunden på relevante vacciner. Beskyttelsen fra kernevaccinerne anslås at vare minimum 3 år. For ikke-kernevacciner som leptospirose, parainfluenza m.fl. er det nødvendigt at revaccinere årligt for at opretholde immunitet.​

Vi vaccinerer med følgende vacciner:

Kernevacciner

  • Hundesyge
  • Parvovirus
  • Smitsom leverbetændelse.

Ikke-kernevacciner

  • Leptospirose
  • Parainfluenza
  • Bordetella
  • Herpes
  • Rabies

Hvem foretager vaccinationen?

Når din hund skal vaccineres vil det ske samtidig med at din hund får et sundhedseftersyn. Det er for at sikre at din hund er sund og rask inden den vaccineres. Du kan bestille tid til vaccination hos alle vores dyrlæger.​