Sterilisation

Sådan foregår en sterilisation af kat

Sterilisation af kat er et operativt indgreb hvor livmoder og æggestokke fjernes i fuld narkose for at undgå at katten går i løbetid. Vi anbefaler at katte der ikke skal bruges i avl neutraliseres.

På operationsdagen afleveres katten fastende til den aftalte tid. Faste betyder, at katten ikke må spise fra midnat. Vand må gerne tilbydes.

Katten bedøves og gøres klar til operation ved at klippe pelsen på maven, derefter vaske og sterilisere huden. Der gives smertestillende i forbindelse med operationen og narkosen overvåges af en veterinærsygeplejerske.

Indgrebet

Selve indgrebet foretages ved at der laves et lille snit i bugvæggen, hvorigennem æggestokke og livmoder fjernes. Såret lukkes med sting. Nogle sting i huden skal fjernes efter 10 dage.

Andre sting laves i huden, så der ikke er sting der skal fjernes. Dette afgøres af kirurgen og af kattens temperament. I så fald tilbydes stadig et sårkontrol efter 10 dage.

De fleste katte viser ingen tegn på at være generet af operationssåret. Man skal dog være opmærksom på følgende:​

  • ​Bliver såret rødt eller hævet
  • ​Væsker det fra såret eller
  • ​Vil katten ikke spise eller virker katten nedtrykt
  • ​Er katten meget interesseret i at slikke i operationssåret

Opstår blot et af ovenstående scenarier, skal man straks kontakte os. Bemærk at kattene ikke får kraver med hjem.​ Vores erfaringer viser, at når katten får sit smertestillende medicin i dagene efter operation, så ser vi sjældent problemer med at katten slikker i såret.

Hvem foretager sterilisationen?