Ved hjælp af kontrast stoffer kan vi forstærke røntgenbilledernes budskab.

For eksempel kan vi ved at komme luft i blæren få en fin kontrast i blæren, så det er let at se polypper, fortykkelse af blærevæggen og sten i blæren.

Nyre og urinveje kan ligeledes tydeliggøres ved, at indsprøjte et jodholdigt kontraststof i blodbanen. Det udskilles derefter gennem nyrerne og derved tegnes et tydeligt billede af nyrer, urinledere og blære på røntgenfilmen.

Samme kontraststof kan indsprøjtes i ryggen, så det fordeler sig omkring rygmarven og tydeliggør indsnævringer og dermed placeringen af et tryk på rygmarven som ved diskusprolaps, svulster i rygmarven, blødning og ødem eller vanskeligt synlige brud. Kontraststoffet Bariumsulfat benyttes til at følge passagen gennem mavetarmkanalen. Det skalsynkes og på den måde kan vi følge rejsen fra mundhule til endetarm.

Ved at optage serier af røntgenbilleder over et døgn, kan vi måle passagetiden gennem tarmen.

Vi kan se om der er fremmedlegemer eller andet der stopper eller hæmmer passagen, vi kan synliggøre en slap tarm eller meget vigtigt et slapt spiserør og endelig synliggør vi, om der er udposninger på tarmen specielt tyktarmen. Som senere nævnt har man et ekstra udbytte af tarmundersøgelserne, hvis de kombineres med en ultralydsscanning af tarmen.​