Hunde kan erhverve sig forskellige parasitære infektioner såsom hjertelungeorm. Her er tale om to forskellige parasitter; fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) og rævens lungeorm (Crenosoma vulpis). Der er stor forskel på alvorligheden af de to infektioner, og det er derfor vigtigt at skelne mellem dem trods den fælles betegnelse. Rævens lungeorm giver som oftest ikke anledning til det store sygdomsforløb, mens en infektion med fransk hjerteorm kan udvikle sig til en alvorlig og livstruende tilstand.
Fransk hjerteorm
Et stigende problem i Danmark og findes efterhånden over hele landet.
Smitter mellem hunde og ræve.
Smitteveje:
Fransk hjerteorm bruger en snegl som mellemvært, når den spredes mellem hovedværter. De mikroskopiske larver udskilles gennem afføring fra en inficeret hund, hvorefter sneglen spiser afføringen. Parasitten udvikler sig inde i sneglen og udskilles via dens slim. Det vil sige, at hvis en rask hund slikker direkte på en inficeret snegl eller på det sneglespor sneglen efterlader, er der risiko for at hunden smittes. Inde i hunden går larverne fra tarmkanalen over i blodbanen og sætter sig i hjertets højre side og lungernes store blodkar, hvor de udvikler sig til voksne orm, som udskiller larver. Larverne går gennem lungerne, bliver hostet op, slugt og udskilt i hundens afføring.
Kliniske tegn / symptomer:
- Hoste
- Blødningsforstyrrelser – øjne, hud, tarm, lunger eller hjerne (det er blødningsforstyrrelser i lunger eller hjerne, som er livstruende)
Rævens lungeorm
Meget almindelig hos ræve og smitter til/mellem hunde.
Smitteveje:
Denne parasit bruger også en snegl som mellemvært. Hunden indtager en inficeret snegl, og de frigivne larver vandrer gennem tarmvæggen, via leveren til lungerne, hvor de udvikler sig til voksenstadiet i bronkier og bronkiolerne. Her udskiller de voksne orme larver, som hunden hoster op, sluger og udskiller i afføringen.
Kliniske tegn / symptomer:
- Hoste
- Hunden er ellers alment upåvirket.
Diagnostik:
Det er muligt at få testet en blodprøve for fransk hjerteorm, men begge parasitter kan diagnosticeres via Baermann-metoden, som er en afføringsundersøgelse, eller ved indsendelse af afføring til et eksternt laboratorium. Det anbefales at opsamle afføring fra 3 på hinanden følgende dage, da larveudskillelsen er svingende, og man dermed øger sandsynligheden for at stille diagnosen. Når afføringsprøverne opsamles, er det vigtigt kun at tage toppen af afføringen, da der i jorden findes harmløse jordnematoder (larver), som kan ligne parasitterne til en forveksling.
Nogle gange kan det være en god idé at tage røntgenbilleder af lungerne for at se omfanget af skaderne forårsaget af parasitinfektionen og tilrettelægge behandlingen.
Nogle gange kan det være en god idé at tage røntgenbilleder af lungerne for at se omfanget af skaderne forårsaget af parasitinfektionen og tilrettelægge behandlingen.
Behandling:
Begge parasitter behandles med ormemiddel, og nogle hunde kræver yderligere behandling alt efter det enkelte individs tilstand og smittepres.
I nogle tilfælde kan sygdom med fransk hjerteorm være så alvorlig, at selv ikke intensiv behandling kan redde hundens liv, men det ses heldigvis sjældent. Hvis infektionen opdages tidligt, er der gode chancer for at hunden kommer sig helt.
Det er muligt at blive smittet på ny, og det anbefales derfor at lave rutinemæssige undersøgelser for infektion.
I nogle tilfælde kan sygdom med fransk hjerteorm være så alvorlig, at selv ikke intensiv behandling kan redde hundens liv, men det ses heldigvis sjældent. Hvis infektionen opdages tidligt, er der gode chancer for at hunden kommer sig helt.
Det er muligt at blive smittet på ny, og det anbefales derfor at lave rutinemæssige undersøgelser for infektion.
admin