Fodring

​Nå, men gravid blev jeg jo. Og planlagt var det heldigvis også.

Så næste fase er at tage hensyn til den vordende moder. Nu er det jo ingen sygdom at være gravid, så jeg har jagtet måger i Hirtshals og opført mig helt normalt hele vejen igennem, selvom jeg på det sidste har haft svært ved at hoppe op – og spørg lige hvorfor. 1,7 kg hvalpe var der i maven på en lille 9 kg’s hund! Nok er jeg i form, men der er dog grænser.

Hvad skal man spise?

Sulten er man jo, og det føles også som om videnskaben har begået en regnefejl. Men faktum er, at man i slutningen af drægtigheden kun har brug for 15% mere energi, end når man ikke er drægtig. Jeg kunne spise meget mere. Noget andet er det, når der skal produceres mælk til de små. I 3.-4. diegivningsuge er mit energibehov 100% over det normale. Jeg er ikke nået dertil endnu, men jeg glæder mig allerede. Sikke en fest.

For at jeg ikke skal æde, så det står ud af begge ører, blev jeg sat på hvalpefoder 14 dage inden forventet fødsel. Lidt misforstået hensyntagen, men positivt alligevel!

​Og husk – ikke noget med large breed eller andre former for restriktioner. Nej, nej den helt koncentrerede vare, men stadig i passende mængde. Så er man nemlig vænnet til det kraftige foder, når man føder og kan meget bedre tåle, at mængden sættes op uden, at man får tynd mave af det.

Hjemme hos os har vi altid brugt Hills P/D, og undskyld mig, I får det ikke bedre. Nu skal vi jo nok til at bruge Vet Essential, og det er også godt, og så er det næsten gratis her i introduktionsperioden.

Et godt hvalpefoder

Sandheden er : Ethvert godt hvalpefoder er sagen. Hvad er et godt hvalpefoder? Dem er der jo mange af, og vi har jo nok alle vores fortrukne mærker. Men er du i tvivl om hvilket hvalpefoder, der skal bruges. Spørg og du får svar, og vel at mærke: Et svar, der dur.

Veletableret dyrehospital gennem 50 år

Bygholm Dyrehospital udvikler sig løbende og er i dag et moderne dyrehospital med solid erfaring.

Vi tager hånd om dit kæledyr

Vi har løbende styrket vores kompetencer inden for en lang række fagområder.

Vi er medlem af ISO Dyrlægen

ISO Dyrlægen er en certificeringsordning som sætter patienten og klienten i centrum.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- Og følg med i vores hverdag.

Følg med på sociale medier og hold dig opdateret.

Kundeanmeldelser​