Meget korte næser fører ofte til at der ikke er nok plads i luftvejene. Det gør det umuligt at trække vejret ordenligt og dermed sikre nok ilt til at kroppen kan fungere optimalt. Det kaldes ’Brachycephalt syndrom’.
Der er flere steder i luftvejene hos de kortnæsede racer hvor den normale anatomi er forandret.
Symptomerne kan være snorken, nedsat aktivitet og værste fald besvimelser. Mange gange opdager man ikke at der er problem, for hunden er jo glad alligevel. Men også en bulldog skal kunne klare at gå en rask tur på en lun sommerdag uden at blive træt, ellers er der noget galt.
Hos hunde ses det især hos racer som fransk bulldog, engelsk bulldog og mops, mens det blandt kattene er racer som persere og exotic der rammes.
De seneste år er er der fremkommet en stadig større opmærksomhed på brachycephalt syndrom som et etisk problem, også i medierne. Blandt andet har professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe kigget på problemstillingen som det blandt fremgår af artiklen ‘Hvad er der galt med min bulldog’.