Agnes har lukket printeren, men resten af dyrehospitalet holdes kørende efter myndighedernes anbefalinger.
Vi står selvfølgelig fortsat til rådighed for konsultation og behandlinger, men vi skal alle bidrage til at mindske smittespredningen og derfor anbefaler vi ikke-akutte besøg undgås.
Er du i tvivl om et besøg kan udsættes, er du velkommen til at ringe eller sende en mail.
Tag følgende forholdsregler når du besøger os på hospitalet:
- Nøjes med at komme en person.
- Afsprit dine hænder ved ankomst og når du går -der stå en håndsprit på skranken til det samme.
- Hold afstand på 1-2 meter, både til personalet og andre besøgende.
- Meld din ankomst i skranken, men vent i bilen eller udenfor (der er håb om solskin de kommende dage) i det omfang det er muligt.
- Hav forståelse for, at for at undgå tæt kontakt vil vi hvor muligt gennemføre en del af konsultationerne hvor du vil blive bedt om at vente udenfor. Så må kommunikationen foregå per telefon eller på afstand.
- Betaling kun via kort eller MobilePay.
Pas godt på hinanden og jeres kæledyr -sammen kan vi mindske smitten!