Katteregistret har fået ny hjemmeside

​Det Danske Katteregister har fået ny og mere brugervenlig hjemmeside, der kobles til NemID, således at katteejere fremover selv kan opdatere registeroplysninger, når først katten er registreret.

Du kan se den nye hjemmeside her

Hvorfor skal jeg registrere min kat hos Det Danske Katteregister?

  • Registreringsafgiften er 145 kr. en gang for alle og dækker hele kattens levetid. Hvis man skifter adresse eller katten skifter ejer koster det ikke noget ekstra.
  • Den Danske Dyrlægeforening og de større dyreværnsforeninger står bag dette register. Registret må ikke tjene penge, de 145 kr. går udelukkende til at holde registersiden opdateret og til det personale der betjener registret.
  • Når katten registreres i det Danske Katteregister, bliver katten indenfor 24 timer også registreret i det europæiske register EuroPetNet, således at katten er registreret i Europa. Det Danske Katteregister betaler og sørger for det sker.
  • Der er høj datasikkerhed i Det Danske Katteregister, og ens personlige oplysninger kan ikke misbruges. Persondataforordningen (GDPR) er overholdt, og man modtager ikke hvervemateriale / støttemateriale eller lignende.
  • Systemet er brugervenligt, hvor man ved at bruge NemID kan rette kattens oplysninger, efterlyse katten, skifte adresse og meget andet, og på den måde selv kontrollere informationerne om ens kat.

Veletableret dyrehospital gennem 40 år

Bygholm Dyrehospital udvikler sig løbende og er i dag et moderne dyrehospital med solid erfaring.

Vi tager hånd om dit kæledyr

Vi har løbende styrket vores kompetencer inden for en lang række fagområder.

Vi er medlem af ISO Dyrlægen

ISO Dyrlægen er en certificeringsordning som sætter patienten og klienten i centrum.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- Og følg med i vores hverdag.

Følg med på sociale medier og hold dig opdateret.