Kære kat, hund, kanin, marsvin og familiedyrsejer med flere
Her følger en opdatering omkring foranstaltninger med henblik på forebyggelse af spredning af coronavirus på Bygholm Dyrehospital.
Det går rigtig stærkt lige nu, antallet af smittede stiger og myndighederne opfordrer os alle til både at passe på, men samtidig ikke gå i panik.
Her på Bygholm Dyrehospital har vi besluttet at iværksætte et nødberedskab der har to formål:
- At bidrage til at minimere smittespredningen generelt
- At forebygge at Bygholm Dyrehospitals personale rammes af eventuelle karantæner i et omfang så vi ikke kan bistå byens familiedyr når de har brug for hjælp
Derfor vil vi i minimum de næste to uger dele medarbejderne i toholdsskift, således at der altid er personale klar til at hjælpe når behovet opstår.
Men for at det kan lykkedes har vi været nødsaget til at indskrænke vores åbningstider. Derfor vil vi i minimum uge 12 og uge 13 alene have åbent i tidsrummet 8-16 på alle hverdage.
Det har også medført at vi har måttet ændre hvilke dyrlæger der står til rådighed til konsultationer og behandlinger i de kommende uger.