Scanningen

Fysiske tegn på drægtighed:

Vi kan jo nok selv mærke, at vi er gravide. Vi bliver sultne – rolig Freddie, man behøver ikkevære gravid, bare fordi man er sulten – brysterne bliver større, og vi har en anderledes følelse inden i os selv. Det kan vores forældre jo ikke bruge til noget – og vente på, vi begynder at bule ud, det har de som regel ikke tålmodighed til. Og så vil de jo også vide, hvor mange børn vi får.

Ultralydsscanning:

Men det er da godt, at scanneren er opfundet, den er specielt min far Gustaf forelsket i, så han er helt vild med at kigge efter børn og tælle dem.

Det bedste tidspunkt at gøre det på er lige før 30 dagen, men det kan gøres fra 24 dagen, blot skal der kigges noget bedre efter på det tidspunkt.

Faktisk var mine forældre lidt utålmodige og scannede mig meget tidligt.

Resultat : Gustaf talte et par hvalpe for lidt. Du kan tro det irriterer ham, men han kunne jo bare vente lidt eller have gjort det en gang til. Men han har nu lidt godt af det – perfektionist! Så et godt råd, stol aldrig på det tal, de siger, det er som regel rigtigt, men det kan smutte.

Mulighed for abort:

En anden rigtig god ting ved scanneren er, at hunde kan få en abort, hvis naboens Fido har gjort os sin opvartning – utidigt ! Tidligere var man nødt til at give abortindsprøjtninger på må og få, hvis der var en risiko. Disse “fortrydelsespiller” var ikke ufarlige og må for øvrigt slet ikke bruges mere.

I dag venter vi, så vi på scanneren kan se om det er gået godt eller galt alt efter temperament. Og så kan vi ved hjælp af 2 eller 3 indsprøjtninger undgå, at der kommer hvalpe. Smart, men det er nu alligevel klogest at holde sig i skindet, hvis man ikke vil have børn. Det koster og de stikker i dig!

Veletableret dyrehospital gennem 50 år

Bygholm Dyrehospital udvikler sig løbende og er i dag et moderne dyrehospital med solid erfaring.

Vi tager hånd om dit kæledyr

Vi har løbende styrket vores kompetencer inden for en lang række fagområder.

Vi er medlem af ISO Dyrlægen

ISO Dyrlægen er en certificeringsordning som sætter patienten og klienten i centrum.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- Og følg med i vores hverdag.

Følg med på sociale medier og hold dig opdateret.

Kundeanmeldelser​