Hej Freddie.
Du skal ikke tro, du er den eneste der kan fange mus. Forskellen på os to er bare, at jeg slår den ihjel med det samme, mens du ved din leg med den , gør den så træt af livet, at det er en hel lettelse for den, når du til sidst endelig slår den ihjel.
Så rar du er Freddie!
Mus i sommerhuset
Hør min historie. Herlig week end i sommerhuset. Op til den dejlige strand og natur med masser af udfoldelser og efterfølgende hygge ved brændeovnen. Dårligt var vi kommet ind før fruen så forkert ud: Der er mus! Der så da meget normalt ud, bortset fra nogle små sorte delfoler ved stuevinduet.
Der var gnavet lidt forneden på døren til viktualierummet, den blev åbnet, og jeg skal love dig, der kom arbejde på dagsordenen. Midt på gulvet lå en hel pyramide af hundefoder – den havde bidt hul på vores fodersæk! – derudover lå der mindre interessant en dynger af ris og havregryn blandet med rester af børnebørnenes pålægs chokolade.
Der var panik – og tænk dig vores foder. Men plastiktønden, hvor foderet retteligen burde have været i, den havde den ikke bidt i. Så husk at hælde foderet i bøtten i stedet for, at lade det stå i posen.
Søge, søge, søge
Den er herinde sagde fruen! Rummet blev tømt – sådan næsten – det fik far Gustaf lov at sortere. Mens fruen og hele hundefamilien sad med næsen i sky, og fruen sagde: søge – søge – søge. Der var ikke plads til mange flere i det rum!
Pludselig sprang musen fra vinhylden over på fruens forklæde. Kors et hyl der lød! Så musen blev dybt forskrækket og hoppede tilbage igen. Men nu vidste jeg, hvor den var, så næste gang den sprang, sprang jeg også og klap sagde det, og jeg havde musen mellem tænderne.
Stendød i første hug Freddie – ikke lege med maden.