Er det ikke imponerende, så meget udbytte børn har af omgangen med dyr. Ligegyldigt om vi snakker marsvin, kaniner, katte eller hunde.
Det er fantastisk at se, så nænsom en lille rod af et barnebarn bliver, når han eller hun får et dyr i favnen. Der bliver kaldt på et beskytter instinkt og det lyser ligefrem ud af øjnene på barnet så intenst kontakten opleves.
At det er ligeså imponerende at se, hvordan de fleste dyr accepterer en håndtering, der ind imellem godt kan se lidt voldsom ud. En accept der viser dyrets accept og tolerance.
Vi andre skulle bare prøve at gå rundt med dem på samme måde – jeg er ikke sikker på, vi slap ligeså godt fra det.
Selvfølgelig er netop vores firbenede familiemedlemmers generelle accept og tolerance overfor familiens yngste et faktum, der gør at vi skal være endnu mere opmærksomme på, hvad der foregår og sikrer os at tingene ikke lige pludseligt går for vildt til.
Så sagt lidt bombastisk og firkantet er det faktisk synd for de børn, der ikke får lov at vokse op med et firbenet familiemedlem i huset.