Billeddiagnostik
Når dyrlægen stiller en diagnose på Jeres hund eller kat, har hendes eller hans fornemste våben altid været -og vil altid være:
- Tolkningen af Jeres historie om forløb og symptomer (anamnesen)
- Dyrlægens observationsevne i forhold til det, patienten signalerer i ro og i bevægelse.
- Det dyrlægen kan se og føle med sine 2 øjne og 10 fingre (den kliniske undersøgelse).
Vi kan få ligeså mange og dyre hjælpemidler til vores rådighed, som vi kan drømme om, men hvis ikke vi har det grundlæggende kliniske arbejde i orden, er det groft sagt penge ud af vinduet, at bruge alle mulige vidunderlige laboratorieprøver og andet.
Når det er sagt, er det til uforlignelig hjælp at kunne supplere Jeres anamnese og dyrlægens kliniske undersøgelse med laboratorieundersøgelser af blod, urin, ledvæske og celler udtaget fra knuder etc.
Ligeså uvurderligt er at kunne se ind i patienten. Se det ens fingre ikke kan føle og måle hvordan der arbejdes. Hele dette området, kalder vi som fællesbetegnelse billeddiagnostik:
- Røntgen
- Ultralydsscanning
- CT scanning
- MRi scanning
Ingen af de fire billeddiagnostiske metoder står for sig selv som det eneste saliggørende. Ofte vil det være særdeles givtigt at bruge flere af metoderne på samme patient.