Fodring af kaniner

Du bli'r hvad du spiser!

Mange af de problemer vi ser hos kaniner opstår på grund af forkert fodring. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i hvad netop din kanin har brug for.

Kaniner skal fodres korrekt

Kaniner er herbivorer og obligate fiberædere. Det vil sige, at det er meget vigtigt at deres kost består af både ufordøjelige og fordøjelige fibre; derfor er det vigtig at vi husker at tilbyde varieret kost. I naturen spiser de mest græs, lidt kviste, blade og frugter.

Man skal være forsigtig med at fodre sin kanin med foderblandinger, da kaninen vil sortere det fra, som den ikke vil have og derved får den ikke alle de næringsstoffer den har brug for. De vil derudover kunne få et sukkerfix og fravælge deres hø. De vil være i risiko for at blive overvægtige, dovne og få tandproblemer.

I kaninens foderplan skal kun 5% udgøres af tørkost, fx en foderblanding.

Kaninpillerne skal have et relativt højt indhold af fibre (minimum 18%). Ca. 5% skal bestå af sunde godbidder, fx gulerødder, æbler og lignende. Ca. 10% skal udgøres af grønt, fx persille, broccoli, rosenkål eller andet.

Ca. 80% skal være hø eller græs.

En sund livsstil:

  • Hø ad libitum
  • Årstidens grønt
  • Frisk vand
  • Husk motion da det er vigtig for en god fordøjelse
  • Om sommeren vil det være godt at fodre med græs
  • Om vinteren vil grønkål, hvidkål, persille, broccoli, rosenkål, blomkål, bladselleri og krydderurter være godt
  • Kaniner elsker også grene. Vælg grene fra frugttræer, pil og hassel. Ikke fra sten-frugter som kirsebær eller blomme

VIGTIGT!

  • En kanin må ikke stoppe med at spise
  • 12 timer uden foder = krise
  • Kaniner kan ikke få for meget hø
  • Husk altid rent vand
  • Vej altid din kanin så du kan følge med i dens vægt

Kaniner kan ikke tåle:

  • Rabarber
  • Kartofler
  • Tomater
  • Avocado
  • Majskolber
  • Alle former for løgplanter (påskeliljer, hyacinter osv.)

Fordøjelige fibre:

De indeholder livsvigtige vitaminer, mikroorganismer og amino- og fedtsyrer til at holde fordøjelsen i gang og så opretholder de den optimale bakteriesammensætning i tarmen. Fordøjelige fibre er fx bønner og ærter.

Ufordøjelige fibre:

Stimulerer tarmens bevægelighed. Slider tænderne og stimulerer appetitten. De ufordøjelige fibre er med til at hjælpe fx hårbolde videre og ud gennem tarmen, så de ikke sætter sig fast.

Hvis kaninen får det forkerte foder kan der opstå tandproblemer:

  • Hø og græs er det som slider tænderne bedst.
  • Kaniner som får meget tørkost og derved ikke spiser nok hø, knuser deres mad og laver derved ikke tyggebevægelserne fra side til side.
  • Forkert slid gør, at der kommer forvoksede tænder

– Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til hvordan du bedst fodrer din kanin.

Veletableret dyrehospital gennem 50 år

Bygholm Dyrehospital udvikler sig løbende og er i dag et moderne dyrehospital med solid erfaring.

Vi tager hånd om dit kæledyr

Vi har løbende styrket vores kompetencer inden for en lang række fagområder.

Vi er medlem af ISO Dyrlægen

ISO Dyrlægen er en certificeringsordning som sætter patienten og klienten i centrum.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- Og følg med i vores hverdag.

Følg med på sociale medier og hold dig opdateret.

Kundeanmeldelser​