Næsearbejde
Alle hunde har en formidabel lugtesans og jo mere de får lov at bruge snuden og træne den, jo bedre. Samtidig bruger de meget energi og koncentration, når de har snuden i jorden. Derfor er det en god idé at tage en del af hundens foder og smide ud over jorden, eller gemme det rundt omkring i stuen og så lade hunden selv finde det. Er det nyt for din hund, at få maden smidt ud på græsplænen, skal du i starten gå ude hos den for at opmuntrer den og rose den, når den finder foderet på jorden. Der er flere fordele ved at fodre på denne måde. For hunden er det meget givende, at den får brugt en masse energi og derfor både er mæt og træt, når den har spist på denne måde. For os er det en fordel, fordi det er en nem måde at beskæftige hunden på. Den kan nemlig sagtens bruge 10-15 min. på at finde alle foderpillerne på plænen og derefter bruger den så yderligere et kvarter på at gå rundt og sikre sig, at den ikke har glemt nogen.
Samarbejdsøvelser
Den sidste portion foder skal bruges til at arbejde sammen med hunden. Alle de øvelser, cirkusnumre og træningsmomenter, som man kan komme i tanke om. Sit, dæk, stå, pote, rulle, bakke, hest, otte, zigzag osv.. Kun fantasien sætter grænser og hundene syntes, at det er fantastisk sjovt, at lave ting sammen med deres ejere – det styrker sammenholdet og følelsen at være med i en flok, hvor den gode leder tager masser af initiativer, som resten at flikken må være med til. Jo mere kreative vi er jo mere kan hundene se op til os som flokførere.
Fordeler man dagsrationen af foder som beskrevet ovenfor, får man en afslappet hund, som flere gange om dagen får lov at tænke sig om og får brugt nogle af de instinkter, som alle hunde stadig har.
God fornøjelse!