Sådan foregår en sterilisation af hund
Sterilisation af hund er et operativt indgreb der forgår i fuld narkose.
Din hund skal afleveres fastende på den aftalte tid. Faste betyder, at hun ikke må spise fra midnat aftenen før operationen. Vand må gerne tilbydes.
Dyrlægen lytter på hjerte og lunger, derefter får hunden forbedøvelse og lidt senere blive den bedøvet igennem et venekateter i et forben.
Når hunden sover bliver hunden intuberet. Det vil sige, at den får en slange i halsen, hvorigennem der gives ilt og bedøvelsesgas.
Pelsen bliver klippet af på maven og der lægges lokalbedøvelse i huden og området vaskes og steriliseres. Patienten får strømper på for at holde på varmen, samt ligger på en bairhuggerpose. En bairhugger er en omvendt støvsuger, der blæser varm luft op i en stofpose omkring patienten.
Der gives smertestillende og veterinærsygeplejersken overvåger narkosen før, under og efter operationen. Der måles blodtryk, puls, EKG, temperatur og hvor godt vævet iltes.
Ved operationen vil æggestokkene og eventuelt også livmoderen blive fjernet igennem et snit i huden.
For hver patient vurderes om der skal benyttes indvendige tråde i huden eller nogle der skal fjernes efter 10 dage. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, hvorfor det tilpasses individuelt.