Sikke nogle bøffer, de er blevet de kære børn. Og så er de begyndt at få øjne i dag.
Det er kært, når de lige pludselig åbner øjnene og kigger på en, men det er kun få sekunder ad gangen, så som I kan se er det ikke lykkedes at få det helt rigtige billede af dem endnu. Billedet hvor øjnene er helt åbne, og ikke kun er et par søvnige sprækker.
Men det kommer!
Jeg har fået fjernet tråde i dag – en dag for sent, hvilket vel er typisk for “skomagerens børn” – såret er pænt og de små huller efter trådene heler helt i løbet af en dag eller to. Så er der såmænd ingen der kan se, at der har været skåret i mig.