Tlf.: 75 61 14 44|post@bygholm-dyr.dk

Covid-19 og hvad det betyder for dyrehospitalet!

//Covid-19 og hvad det betyder for dyrehospitalet!

Covid-19 og hvad det betyder for dyrehospitalet!

Kære kat, hund, kanin, marsvin og familiedyrsejer med flere

Her følger en opdatering omkring foranstaltninger med henblik på forebyggelse af spredning af coronavirus på Bygholm Dyrehospital.

Det går rigtig stærkt lige nu, antallet af smittede stiger og myndighederne opfordrer os alle til både at passe på, men samtidig ikke gå i panik.

Her på Bygholm Dyrehospital har vi besluttet at iværksætte et nødberedskab der har to formål:

  • At bidrage til at minimere smittespredningen generelt
  • At forebygge at Bygholm Dyrehospitals personale rammes af eventuelle karantæner i et omfang så vi ikke kan bistå byens familiedyr når de har brug for hjælp

Derfor vil vi i minimum de næste to uger dele medarbejderne i toholdsskift, således at der altid er personale klar til at hjælpe når behovet opstår.
Men for at det kan lykkedes har vi været nødsaget til at indskrænke vores åbningstider. Derfor vil vi i minimum uge 12 og uge 13 alene have åbent i tidsrummet 8-16 på alle hverdage.
Det har også medført at vi har måttet ændre hvilke dyrlæger der står til rådighed til konsultationer og behandlinger i de kommende uger.

For Jer som kunder vil det betyde at:

  • Har I allerede booket tid i de kommende to uger, kan det være at vi kontakter Jer for at flytte tiden eller informere Jer om, at det måske vil blive en anden dyrlæge I vil møde i konsultationen end oprindeligt booket.
  • Vi kan risikere at måtte udskyde allerede planlagte behandlinger
  • Vi anbefaler, at ikke akutte besøg såsom de fleste vaccinationer og sundhedseftersyn, udsættes til senere
  • Der kan være ventetid til at få fastlagt en dato til ikke akutte operationer og behandlinger

Vi beklager de gener disse tiltag måtte medføre, men håber på Jeres forståelse i denne specielle situation og ser frem til at kunne betjene Jer på fuldt blus snart igen.

Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte os på telefonen eller på mail: post@bygholm-dyr.dk

Med venlig hilsen

Bygholm Dyrehospital

2020-03-13T10:16:21+00:00